Velkommen

"VI GØR DET, VI ER BEDST TIL.

SÅ DU KAN GØRE DET, DU HELST VIL".

VELKOMMEN


Hos FysioNord gør vi os umage for at behandle og træne, så det passer dine behov og ønsker. Vi lægger stor vægt på kvalitet i alle vores behandlinger og træninger.


Vi tør godt at sige, at vi har Danmarks smukkeste klinik beliggende i Kulturhavnen, i hjertet af Gilleleje, tæt ved stationen. Klinikken rummer et stort udvalg af det bedste udstyr i Danmark bl.a. K-laser Speciale, som er topmodellen indenfor laserterapi. Vi behandler også med fokuseret shockwawe, el-stimulation, tape og akupunktur. Vi har desuden mulighed for at ultralydsscanne visse typer af skader i bevægeapparatet.


Vi udfører manuel behandling, massage, personlig træning på klinikken og udarbejder træningsprogrammer til hjemmetræning. Vores fysioterapeuter har stor erfaring, og vi holder os hele tiden ajour med de nyeste efteruddannelser.


Ønsker du holdtræning har vi ugentligt mere end 25 små hold med 7-8 deltagere. Dette afspejler vores kerneværdi med tid og plads til den enkelte.


Vi har mange specialiserede hold bl.a. ryg og core, knogleskørhed, efterfødselstræning, pilates mm. Dertil tilbyder vi også Reformer Fitness for dig, der ønsker mere power med dygtige instruktører.


Vores reformersal rummer 8 reformere med tower, og træningslokalerne har TRX, frie vægte, romaskine, motionscykel, pilates chairs, ladder barrels og meget mere.


Vi har telefontid alle hverdage kl. 13.00-14.00 på telefon 70 500 777.


Vi glæder os til at byde dig velkommen hos FysioNord.